Harald Nielsen var en mand med store ambitioner. Den tidligere landsholdsspiller og Serie A-topscorer lod sig ikke nøje, og da han som den første bestyrelsesformand for FC København nogle måneder inden klubbens officielle stiftelse satte ord på ambitionerne, rakte han også ud efter stjernerne: ”FC København skal samle hele København og placere byen på det europæiske fodboldkort,” sagde han i et interview med Euroman, og dermed var ambitionerne for FC København defineret.
Mere end 30 år senere er det stadig de europæiske præstationer og resultater, som FC København i særlig grad bliver mål på, og i kommende uge kan klubben levere et nyt udråbstegn i europæisk fodbold ved at spille sig videre til knockoutfasen i Champions League. Sagen er klar: Hvis FC København vinder over Galatasaray på hjemmebane i Parken, er andenpladsen i Champions League-gruppespillet sikret. Ved uafgjort er man afhængig af andre resultater, og et nederlag kan have den yderste konsekvens, at FCK er færdig i Europa i denne sæson.
Så der er med andre ord lagt op til en sæsondefinerende finale på efteråret for FC København, der kun få gange før har stået i en situation, hvor man kan sikre sig avancement fra Champions League-gruppespillet.
Og skulle det lykkes at komme i knockoutfasen i Europas mest prestigefyldte klubturnering, vil det kun være anden gang i historien, at det lykkes for et dansk hold.
Som det fremgår andetsteds på disse sider, gjorde FC København det i den herostratisk berømte i 2010-kampagne, og siden har klubben en enkelt gang stået med muligheden uden det dog for alvor har været tæt på. Så tirsdagens kamp i Parken er historisk, og det er en stor mulighed for det nuværende FC København og dets spillere.
”Der er ingen tvivl om, at det fylder noget for mig. Det var også stort for mig at kvalificere sig til Champions League to år i træk, og det er stort for mig, at FC København har vist i mange kampe, at vi kan konkurrere med nogle rigtig dygtige hold. Det er det, det handler om, og så bliver det stort for mig, hvis eller når vi forhåbentligt står efter den 12. december og har givet alt og skal spille europæisk efter jul. Vi drømmer selvfølgelig stort, og vi forventer at lægge tryk på i forhold til, at det skal være det helt sjove,” siger FC Københavns erfarne midtbaneprofil Rasmus Falk til Tipsbladet.
Fortidens finaler
Rasmus Falk er en af de få, der har stået i en europæisk finale før, for han var med i 2016, da FC København sidst var tæt på avancement fra et Champions League-gruppespil.
I 2016 var FCK i gruppe med Leicester, FC Porto og Club Brugge, og det blev et tæt puljespil, hvor de danske mestre kun tabte én enkelt kamp mod Leicester og sluttede gruppespillet med to sejre, tre uafgjorte og et nederlag samt en målforskel på 7-2 efter seks kampe.
Da Club Brugge blev besejret 2-0 i sidste kamp, var det imidlertid ikke nok til en andenplads, da FC Porto samme aften besejrede et reservespækket Leicester-hold med hele 5-0 og dermed sikrede sig andenpladsen.
”Jeg husker det efterår tydeligt. Vi havde et godt hold og et modent hold med en stærk stamme og en gruppe af spillere, der alle var på vej op. Det var også en bred trup, og jeg kan huske, at vi undervejs i efteråret var lidt pressede til sidst i Porto, men fik uafgjort dernede. VI havde to relativt tætte kampe mod Leicester. Det var to relativt tætte kampe, der var lidt kedelige, fordi der var super organisation, og vi kunne lukke ned. Og så var vi bare bedre end Club Brugge. Men i kampene var vi generelt gode til at holde modstanderen fra at score, mens vi selv havde svært ved at skabe chancer nok. Men kvaliteten i den gruppe var ikke på samme niveau som den kvalitet, vi har mødt i 2023. Det må vi også være ærlige at sige,” fortæller Rasmus Falk, der var med i sæsonfinalen mod Brugge i 2016, men husker Porto-kampen i femte runde som den afgørende. Der skulle FCK vinde for selv at kunne afgøre sagerne mod Brugge.
”Jeg kan bare huske, at Porto var klart bedst i de sidste 45 minutter, og vi manglede den der power, der skal til for at komme til gennembrud og skabe de afgørende chancer, så vi kunne have spillet det i hænderne på os selv dengang. Men vi fik mange point det efterår, fordi Club Brugge var et niveau under de andre hold, og vi drømte da om andenpladsen til sidst, men vi havde nok en fornemmelse af, at vi ikke fik noget foræret dengang,” siger Rasmus Falk.
Bedre med i kampene
FC København anno 2023 er et andet sted, for gruppespillet i år har budt på medrivende kampe og tætte opgør mod Bayern München, Manchester United og Galatasaray.
”Vi startede kampagne med nogle specielle kampe i kvalifikationen, og så åbnede vi gruppen i Istanbul, hvor vi havde en rimelig offensiv retorik omkring måden, vi gik til Champions League på. Vi har hele tiden haft en kæmpe tro på, at vi kunne lave noget i den her pulje, og vores målsætning har fra begyndelsen været at spille europæiske efter jul. I takt med præstationerne, og i takt med, at vi kan være med uanset hvor vi spiller, så er vores målsætning nok også ændret til, at vi nu går efter at spille Champions League efter jul,” siger Rasmus Falk.
Det er som bekendt kun sket én gang tidligere. I efteråret 2010 blev FC København nummer to i puljen, der også rummede FC Barcelona, Panathinaikos og Rubin Kazan. Avancementet til Champions Leagues knockoutfase blev endegyldigt sikret med en 3-1-sejr over Panathinaikos i Parken en december-aften i 2010.
”Den kamp er for mig personligt en kulmination på min karriere og ikke mindst mine mange år i FCK,” siger William Kvist.
Den i dag 38-årige Kvist var i 2010 midtbanespiller og anfører på det FCK-hold, der har leveret den største bedrift i klubbens historie ved at blive nummer to i et Champions League-gruppespil.
”Det var også en kulmination på fire måneders udvikling på et hold, der ikke nødvendigvis var spået en stor sæson, men der var nogle ting, der begyndte at klikke ret hurtigt i løbet af sæsonen. Det er jo et af de største højdepunkter i klubbens historie, og hvis ikke det er det bedste hold, vi har haft, så er det der, vi er nået længst i Champions League og vundet Superligaen med flest point. Panathinaikos-kampen var lige præcis kulminationen på alt det arbejde, vi lavede,” fortæller William Kvist om en kamp og et efterår, hvor FC København nåede et klimaks.
”Tidligere havde FCK vundet over Manchester United, og det var fint, men i 2010 var det første gang, at man talte om, at vi fortjent kunne gå videre fra Champions League. Det var fortjent, at vi vi havde en finale mod Panathinaikos,” siger William Kvist.
Kultur og kvalitet
Når William Kvist tænker tilbage på den afgørende Champions League-kamp i december 2010, hvor FCK skulle vinde over Panathianaikos for at spille sig videre, mindes han særligt den mentalitet, der herskede i FC Københavns omklædningsrum, og som forplantede sig på banen.
”Altså, jeg havde den fornemmelse fra første minut af kampen, at hvis vi gjorde vores ting, så ville vi klare den. Jeg vidste, at N’Doye og Grønkjær ville gøre ondt på dem. Jeg vidste, at jeg havde nogle midtbanespillere sammen med mig, der ville løbe til døden for det her. Og jeg vidste, at der var nogle forsvarsspillere, der ikke ville lade nogen komme forbi, om det så gjaldt deres liv. Den fornemmelse havde jeg bare, og det er den store forskel på FCK og de modstandere, der kommer i Europa. Som danskere og som FCK er vi enormt dygtige til at skabe et hold, der er mere end bare 11 spillere. Modstanderne har ofte bedre individualister, men vi er som regel et bedre hold. Derfor var jeg mod Panathinaikos heller ikke i tvivl om, at vi ville gå videre dengang. Der var høj tænding hos alle, og jeg var ikke bange for, at det ikke skulle gå godt,” siger William Kvist, der også fremhæver den særlige stemning, der kan opstå på de europæiske aftener i Parken.
”Vi kunne godt præstere godt på udebane, men når man taler om de sidste 1-2-3 procent i forhold til, om man vinder eller taber en tackling, eller om man tør at spille den lidt svære bold frem for den lidt sikre. Det er bare markant nemmer at gøre det på hjemmebane og i Parken, og det er klart, at fansene har været med til at bære holdet frem gennem de sidste 20 år. Det er der ingen tvivl om,” siger William Kvist.
Den fornemmelse håber Rasmus Falk og hans holdkammerater også på at mærke, når Parken danner ramme om den europæiske finale på tirsdag, når Galatasaray kommer på besøg, men den erfarne fynbo mener også, at FC København som klub og hold står stærkt til sådan en skæbnekamp.
”Jeg tror, at det er en af vores bedste kompetencer. Vi har en klub, der er bygget til det, og vi har en kultur, der er bygget til det. Vi har erfaring i det, og mange af os har prøvet at stå i det mange gange før. Samtidig er vi mange gange blevet bekræftet i, at vi kan, for vi har hvilet rigtig meget i vores gode hjemmebane i Parken i vores europæiske kampagner. Nu har vi så også vist, at vi kan på udebane, for med lidt held kunne vi også have fået mere med i Manchester og i Istanbul, men jeg synes, at vi hviler godt i det,” siger Rasmus Falk.
Den rette balance
På tirsdag vil mange københavnske fodboldøjne hvile på Parken, og William Kvist peger på, at nutidens FCK-hold skal ramme det rette spændingsniveau midt i hypen, kulissen og betydningen af kampen.
”De skal finde balancen mellem at bruge alt det, der er på spil og samtidig kunne nyde det. Det er i det rum, præstationen ligger. På den ene side er der den positive nervøsitet i, at det er Galatasaray, det er hjemme i Parken og det er med en mulighed for at lave noget historisk. Samtidig skal man puste ud og sige til sig selv, at det er det, man som spiller har glædet sig til, siden man var 5-7-10 år gammel. Det er det her, vi har trænet til, og vi skal bare ud at spille. Det er den meget fine balance mellem en toppræstation og om man bliver for nervøs eller ikke rammer sit niveau. Det er en knivsæg, og man skal ramme den meget fine balance,” siger William Kvist før tirsdagens kamp.
”Jeg håber bare, at jeg kommer til at se nogle drenge, der kommer ud og giver den maksimalt smadder og tænder op under Parken med tacklinger og fuldbanepres og alt det der i de første fem minutter. Lykkes de med det, så har man i hvert fald spillet sig langt hen mod de marginaler, der skal til,” siger Kvist med et håb før tirsdagens store kamp mod et Galatasaray-hold, der jo også kan spille sig til knockoutfasen i Champions League ved at vinde i København.
”Men hvis der er noget, der kommer til at gå ondt på de dygtige individualister fra Galatasaray, så er det lige præcis, at de kan mærke, at der er et hold, der sidder på dem, og der altid er en ny modstander klar, hvis de kommer en halv meter forbi i en dribling. Det er ikke det, de ønsker. De skal mærke allerede efter fem minutter, at det bliver en meget lang kamp,” siger William Kvist.
I FCK-truppen er man bevidst om kampens betydning og den store gevinst ved at besejre Galatasaray, men Rasmus Falk fremhæver også, at FCK har haft mange skæbnekampe i denne sæson, og det kan komme holdet til gavn.
Harald Nielsens profeti
”Den allervigtigste kamp er jo altid den næste, for kampene mod Prag i kvalifikationen var ekstremt vigtige. Det samme var Rakow-kampene. I de kampe var der kæmpe forskel på nederlag og sejr. Der er også stor forskel på det i Galatasaray-kampen den 12. december, men vi lægger gerne pres på os selv, fordi vi gerne vil videre. Vi vil gerne vise alle, at vi ikke er med for sjov. Vi vil gøre en indsats, selvom vi godt ved, at vi ikke har fået en super nem pulje. Så det er en sindssygt vigtig kamp den 12. december, og vi skal huske, at vi kan lave noget rigtig stort. I det store perspektiv er kampene mod Rakow og Sparta Prag lige så vigtige, men vi vil gerne være et af de FCK-hold, der kan skabe noget, som kun er gjort en gang før” siger Rasmus Falk.
Lykkes det, vil FC København atter leve op til Harald Nielsens profeti og placere sig på det europæiske fodboldkort.
