Klopp om Solanke-exit: Det var det rette valg
Foto: Getty Images
Champions League

Klopp om Solanke-exit: Det var det rette valg

Liverpool-træner Jürgen Klopp mener, at det var det rigtige for Dominic Solanke at fortsætte karrieren i Bournemouth.

Det var under stor bevågenhed, at Liverpool i sommeren 2017 hentede Chelsea-talentet og U-landsholdsangriberen Dominic Solanke på en fri transfer. Solanke fik dog aldrig rigtig sat et aftryk i Liverpool-trøjen, og fredag kom det så frem, at han skifter til Bournemouth på en længerevarende kontrakt. 

Liverpool-manager Jürgen Klopp så store kvaliteter i Solanke, men af flere årsager blev Liverpool aldrig stedet, hvor han slog i gennem. Derfor glæder det Klopp, at Solanke kan fortsætte karrieren i Premier League-klubben Bournmourh.

- Fodbold er forretning. Men det er også at bekymre sig om mennesker. For Solanke var det den helt rette beslutning at tage afsted. Han har været uheldig. I de situationer hvor der har været brug for ham, har han været skadet, og når han var skadesfri, var der andre muligheder i truppen end ham. Han har brug for at spille fodbold, og Bournemouth er en god mulighed for ham. Vi vil ikke stå i vejen for vores unge spiller, når et andet sted kan tilbyde ham noget bedre, siger Jürgen Klopp på et pressemøde forud for weekendens kamp. 

Bournemouth har dog lige meldt ud, at Dominic Solanke formentligt først kommer i aktion til februar grundet en skade.