Video : Tipsbladet
Champions League

Hollandsk Barca-stjerne vil undgå Ajax-møde i Champions League

Frenkie de Jong håber, at FC Barcelona ikke skal møde Ajax i Champions League foreløbig.

Ajax var en stor overraskelse i sidste års Champions League, hvor de nåede hele vejen til semifinalen. Den imponerende præstation resulterede til gengæld i, at et par af holdets store profiler såsom Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt forlod klubben.

Men på trods af tabet af flere profiler er Ajax igen på vej til knockoutkampene i Champions League.

Læs også:Onsdagens rygtebørs (opdat.): Tottenham overvejer træneralternativer

Og her vil den tidligere Ajax-profil Frenkie de Jong, der forlod klubben til fordel for FC Barcelona i sommer, helst udskyde et potentielt møde med den hollandske klub så længe som muligt. Det fortæller han ifølge vtbl.nl.

- Jeg håber at udskyde det så længe som muligt. Ajax er et godt hold, og et af de bedre hold i denne turnering. Jeg håber på at undgå det så længe som muligt, siger Frenkie de Jong.

FC Barcelona ikke meget anderledes end Ajax
Frenkie de Jong fortæller samtidig, at skiftet ikke har været en stor omvæltning. Det føles ikke meget anderledes i den spanske storklub end i Ajax, lyder det fra midtbanespilleren.

- Det føles ikke meget anderledes end Ajax, for at være ærlig. Jeg prøver at gøre det samme i Barcelona som med Ajax. Forhåbentlig endda lidt bedre.

Hidtil har Frenkie de Jong spillet 16 kampe for FC Barcelona med ét mål til følge.

Læs også:Koeman om Barca-job: Bestemt en mulighed

Læs også:Spansk målkonge indstiller karrieren: Har tænkt på det i lang tid

Læs også:Barca belønner CL-vindere med løn resten af livet: Laudrup er iblandt