FC Barcelona har ikke gode minder fra Italien, hvor de indenfor de seneste år har sagt farvel til Champions League-turneringen efter møder med Juventus og Roma. Denne gang står de overfor Napoli, og denne gang slap de godt fra opgøret på italiensk grund.
Barcelona var uden Martin Braithwaite, der ikke er registreret til Champions League af den catalanske trup, da han er hentet efter deadline for den slags. Alligevel fik Barcelona et 1-1-resultat med hjem til Spanien.
Det begyndte ellers ikke fantastisk for Barcelona, som til trods for overtag i spillet kom bagud i første halvleg. Det skete efter en halv times spil, hvor et kvikt kontraangreb endte for fødderne af belgiske Dries Mertens, som hamrede bolden i kassen.
Læs også:Braithwaite erkender: Der er ting der har overrasket mig i Barcelona
I anden halvleg kom Barcelona tilbage i kampen, da et fint opspil resulterede i, at Semedo kom fri i højresiden af feltet og fandt en fri Antoine Griezmann inde foran mål, som ikke svigtede.
Dermed blev det til et fint udgangspunkt for Barcelona inden returkampen, der spilles 18. marts. Men der er malurt i bærgeret for Setiens mandskab.
Til opgøret på Camp Nou bliver det en kamp, hvor Barcelona må undvære to af holdets midtbaneprofiler, da Sergio Busquets fik gult kort, som nu sender ham i skammekrogen med karantæne. Det samme skal Arturo Vidal, som fik rødt kort i de sidste minutter efter en voldsom tackling og efterfølgende dårlig opførsel.
Læs også:I frygt for Corona-virus: Eriksen og Ronaldo tørner sammen uden fans
Endelig kan der også være problemer med Gerard Pique, som vred rundt på foden efter en duel, hvorefter han blev skiftet ud.
Læs også:Utilfreds Horsens-lejr kritiserer dommer: Det er under al kritik
Læs også:Tidligere Laudrup-stjerne rykker til spansk ferieø