Tottenham fik en skuffende start på sæsonen i Champions League, da de spillede uafgjort mod Olympiakos, og tirsdag aften blev det endnu værre for englænderne, da de tog imod Bayern München på hjemmebane.
Tyskerne slagtede Tottenham med hele 7-2 i England.
Tottenham startede ellers stærkt ud, da de i de første minutter pressede på, og især Heung-Min Son kom til flere chancer. Sydkoreaneren kom også på måltavlen efter 12 minutter med en kølig afslutning.
Læs også:Bayern-træner: Kane og Lewandowski blandt verdens fire bedste angribere
Men glæden var kort, og få minutter senere udlignede Joshua Kimmich for Bayern München med et flot mål fra distancen. Og før pausen fik Bayern München også vendt opgøret på hovedet med et mål fra Robert Lewandowski. Bolden endte for fødderne af den polske målsluger på kanten af feltet, hvor han vendte 180 grader og sendte bolden i mål med en hård og flad afslutning.
Efter pausen fik Bayern München også bragt sig yderligere foran. Først tog Serge Gnabry et langt løb med bolden hele vejen ind i feltet, hvor han sikkert bankede bolden forbi Hugo Lloris.
Og umiddelbart efter var han igen på spil. Tottenham tabte bolden på egen banehavldel, hvorefter Thiago spillede Serge Gnabry fri på kanten af feltet, og herfra sendte tyskeren bolden i mål via stolpen.
Læs også:Medie: Tidligere Juve-træner vil tage over i Manchester United
Dermed så det sort ud for Tottenham, men de fik lidt oprejsning efter en times spil. Bayerns Kingsley Coman begik straffespark, og det tog Harry Kane sig stensikkert af.
Efterfølgende blev Christian Eriksen, der havde startet kampen på bænken, indskiftet, men han kunne ikke ændre på kampens udfald.
I stedet blev det endnu værre. Ti minutter før tid kunne han se Serge Gnabry score sit tredje mål i kampen, da han scorede til 5-2 i det 83. minut.
Det blev sågar også 7-2 til Bayern München i de efterfølgende minutter, da Robert Lewandowski og Serge Gnabry scorede igen. Det betyder, at Bayern München topper Gruppe B med seks point efter to kampe, mens Tottenham er nummer fire ud af fire med ét point.
Læs også:Se målene: Real Madrid storskuffede hjemme mod Brügge
Læs også:Liverpool-træner hylder Salzburg: Det er et ungt og spændende hold
Læs også:Ny Atalanta-skuffelse: Taber til Shakhtar i sidste sekund