Coronavirus har allerede fået store konsekvenser i Fodboldeuropa, og i midtugen kan den frygten for virussmitte på ny få betydning.
Således fortæller den spanske sportsavis Marca, at det i øjeblikket er mere end tvivlsomt, om Atalantas fans får lov at rejse til Spanien for at støtte holdet i Champions League-opgøret mod Valencia.
Efter det første opgør i Italien blev en spansk journalist og alle de medrejsende fans sat i karantæne, mens Atalanta har spillet de seneste to kampe i Serie A for lukkede døre.
Derfor er det sandsynligt, at de italienske fans får besked på at holde sig væk fra Spanien til returopgøret, fortæller Marca, mens det samtidig bliver slået fast, at beslutningen sandsynligvis først bliver taget tirsdag, hvor opgøret skal spilles.
Atalanta vandt det første opgør i Italien med 4-1.