Med spillere som Harry Kane og Heung-min Son på skadeslisten har Tottenham ikke meget at skyde med offensivt. Det kunne man se tirsdag aften, hvor de blev skudt i sænk og tabte med 3-0 til tyske RB Leipzig, og dermed blev sendt ud af Champions League med 4-0 samlet.
Da Tottenham-træner José Mourinho efterfølgende talte med pressen, lagde han ikke fingre imellem. Hans mandskab kunne intet stille op mod et stærk RB Leipzig hold.
- Det bedste hold vandt kampen. De havde bedre fysik, intensitet, kontraangreb, duelspil. De er et hold på toppen med deres bedste spillere og en bænk med kvalitet. De spillede mod et hold, der er i problemer. Jeg behøver ikke gentage mig selv, vi har mange problemer, og det er virkelig, virkelig svært, sagde Mourinho ifølge Sky Sports og fortsatte:
- Alle spillerne på Leipzigs bænk kunne komme på mit hold i øjeblikket. Det er et stort problem.
Portugiseren ved, at Tottenham-mandskabet også går en svær tid i møde. Men de vil blive ved med at kæmpe på trods af de svære betingelser.
- Med det hold vi har for tiden, bliver det meget svært. Vi har har kampe, der skal spilles, og kampe der skal kæmpes. Vi skal være stærke for at håndtere de begrænsninger, vi har. I det mindste har vi fire dage indtil næste kamp, så fra et fysisk perspektiv har spillerne tid til at komme sig.
Læs også:Ydmyget af Leipzig: Tottenham er færdige i Champions League
Næste kamp for Tottenham er på søndag, hvor der på hjemmebane venter en stor opgave i Manchester United.
Du kan se højdepunkterne fra Tottenhams nederlag til RB Leipzig i afspilleren øverst i artiklen.
Læs også:Dagens Spilforslag: Junior bliver den lille
Læs også:Premier League-brag aflyst på grund af Corona-virus
Læs også:Spilforslag til Champions League: Formsvag Fabinho får kort
Læs også:Målfest i Valencia: Ilicic og Atalanta stryger videre i Champions League