Video : Tipsbladet
Bundesliga

Zanka fik Bundesliga-debut i pointdeling

Mathias Zanka Jørgensen fik sin debut for Düsseldorf, da bundholdet spillede 1-1 mod Wolfsburg.

Mathias Zanka Jørgensen debuterede her til eftermiddag i Bundesligaen, da han fik godt 45 minutters spilletid i Fortuna Düsseldorfs pointdeling mod Wolfsburg. 

Den danske midterforsvarer sad på bænken fra kampens start, og kunne derfra se sin holdkammerat, Matthias Zimmermann, bringe gæsterne i front efter 18 minutter. 

Læs også:RB Leipzig vil tage førstepladsen tilbage: Går efter sejren mod Bayern

Zanka fik så chancen af Düsseldorfs træner, Uwe Rosler, kort før første halvlegs slutning, da tyrkiske Kaan Ayhan måtte forlade banen med en skade.

Düsseldorf fik en særdeles ærgerlig start på anden halvleg, da Marin Pongracic fik direkte rødt kort, efter at have svunget armen i ansigtet på Wolfburgs Alfredo Morales. 

Læs også:Bayern-præsident: Ronaldo er lidt for gammel for os

Kort efter blev det så endnu værre for Düsseldorf, da Wolfsburg fik udlignet ved Renato Steffen. Schweizeren kom fri af sin markering ved bageste stolpe, og kunne derfra let heade et højt indlæg i kassen. Zanka må siges at have være fuldstændig uskyldig her. 

Kampen sluttede således 1-1, og Düsseldorf får dermed et vigtigt point til nedrykningskampen i Bundesligaen. 

Læs også:Düsseldorf-manager lover ikke spilletid til Zanka i weekenden

Læs også:Haaland sætter Norge i brand: Har aldrig haft flere TV-seere

Læs også:Leipzig og Yussuf Poulsen ude af pokalturneringen efter klart nederlag