RB Leipzig fik en fornem start på sæsonen i Bundesligaen, hvor de i premieren vandt 4-0 over oprykkerne Union Berlin, og søndag fulgte de op på den præstation med endnu en sejr.
Denne gang blev det til en 2-0-sejr over Eintracht Frankfurt.
RB Leipzigs tyske offensivstjerne Timo Werner var manden bag det første mål, da han efter blot ti minutter flugtede bolden i mål efter et hjørnespark.
Den stilling holdt længe, men ti minutter før tid tid slog danske Yussuf Poulsen sejren fast for RB Leipzig. Danskeren, der startede inde, løb fri i Frankfurt-feltet, og efter et indlæg af Emil Forsberg sendte Yussuf Poulsen bolden i mål med en benhård flugter.
Og Yussuf Poulsens scoring blev det afgrende mål. I det sidste minut reducerede Goncalo Palencia nemlig for Frankfurt.
Mens Yussuf Poulsen spillede hele kampen, fik danske Frederik Rønnow set hele kampen fra Eintracht Frankfurts bænk.
Med sejren har RB Leipzig nu seks point efter to runder, og sammen med Borussia Dortmund, Freiburg og Bayer Leverkusen topper de Bundesligaen.