Bournemouth har haft en decideret rædselsfuld sæson indtil videre, hvorfor The Cherries må ty til transfermarkedet i forsøget på at ændre det faktum, at de i skrivende stund ligger på en 18. plads.
De seneste dage er The Cherries blevet kædet i forbindelse med et muligt køb af danske Jacob Bruun Larsen, der blot står noteret for 258 minutters spilletid i Bundesligaen i denne sæson.
Læs også:Dortmund klistrer milliardpris på Jadon Sancho
Det bliver dog ikke til et skifte til den engelske sydkyst i denne omgang, skriver det tyske medie Bild.
Efter sigende skulle danskeren nemlig have sagt nej tak til skiftet til Eddie Howes tropper, der endda var klar til at betale i omegnen af 115 millioner kroner for den 21-årige dansker.
Et skifte væk fra Dortmund i dette vindue er dog stadigvæk en mulighed, skriver Bild.