Marcus Ingvartsen og Robert Skov kom begge på tavlen for henholdsvis Union Berlin og Hoffenheim i sidste spillerunde, og tirsdag aften stod de to danskere over for hinanden.
Ingvartsen startede som vanligt oppe foran for hovedstadsklubben, mens Robert Skov spillede venstreback for Hoffenheim.
Et lille kvarter var der spillet, da Ingvartsen var involveret i en stor Union Berlin-chance, hvor han spillede Anthony Ujah fri med en smuk aflevering. Men angrebskollegaen sendte bolden forbi mål.
Læs også:FCM-direktør afslører: Vi blev tilbudt Robert Skov, men troede ikke på ham
Ujah fik også en fornuftig mulighed efter 24 minutter. Denne gang blev sparket blokeret af en Hoffenheim-spiller.
Inden pausen fik Andrej Kramaric den sidste store mulighed, og det var også gæsterne, der fik den første af slagsen i anden halvleg - og denne gang resulterede det i en scoring. Ihlas Bebou forsøgte fra distancen, og kantspilerens afrettede afslutning havnede bag Rafal Gikiewicz i Union Berlin-buret.
55 minutter var der spillet.
Læs også:Solbakken skal snakke fremtid med Nicklas Bendtner tirsdag
I det 68. minut blev Ingvartsen taget fra banen, og han kunne med små ti minutter tilbage se Sebastian Andersson tvinge Hoffenheim-keeper Oliver Baumann ud i en stor redning.
Svenskeren afsluttede tæt under mål, men 29-årige Baumann fik sendt kuglen over mål.
I overtiden blev sagerne i stedet afgjort af Chistoph Baumgartner, der gjorde det til slutstillingen 0-2.
Af denne grund avancerer Hoffenheim til ottendepladsen og nu har 24 point. Union Berlin er i skrivende stund på 11. pladsen med 20 point.
Læs også:Årets sidste Superliga-kamp: Solbakken bænker cypriotisk angriber
Læs også:Hoffenheim-boss vil have mere Robert Skov på venstre wing back
Læs også:Efter mål og assist: Robert Skov på rundens hold i Bundesligaen