Der er drama for alle pengene i en uhyggelig tæt Bundesliga. Lørdag eftermiddag tabte Bayern München overraskende til Hoffenheim, og kun et sent selvmål i Dortmunds kamp mod det overraskende tophold Freiburg forhindrede, at de to rivaler skulle dele førstepladsen.
Dortmund, med danske Thomas Delaney i startopstillingen, var kommet foran efter 22 minutter, da Axel Witzel satte et sandt drømmemål i kassen. Et hjørnespark fra Thorgan Hazard fandt Witzel bagerst i feltet, og belgieren helflugtede bolden i mål.
Efter 55 minutter fik Freiburg udlignet, da Luca Waldschmidt med et tørt hug fra distancen bragte balance i tingene. Kun 12 minutter senere kom Dortmund tilbage på sejrskurs, da Achraf Hakimi efter en dribletur på kanten af feltet bragte dem på 2-1 med lidt hjælp fra en afretning af en Freiburg-spiller.
Læs også:Kingsley Coman er Bundesligaens hurtigste spiller nogensinde
2-1 lignede også kampens resultat, med i det sidste minut af den ordinære spilletid var Manuel Akanji uheldig at score selvmål til slutresultatet 2-2. Dermed kunne Dortmund ikke udnytte, at Bayern München smed point mod Hoffenheim.
Her kom Bayern München bagud efter 54 minutter, efter Sargis Adamyan med en lumsk afslutning fra højre side af feltet passerede Manuel Neuer. Med cirka et kvarter tilbage kom Bayern München tilbage i opgøret, da den notoriske målræv Robert Lewandowski på oplæg af Thomas Müller headede bolden i mål til 1-1.
Glæder var dog kort for Bayern München, for få minutter efter scorede Sargis Adamyan endnu engang til slutresultatet 2-1. Han modtog en aflevering fra danske Robert Skov, og kunne fra kanten af feltet sende bolden i mål.
Læs også:Frankfurt-træner: Rønnow skal vise, hvorfor vi hentede ham som førstevalg
Også RB Leipzig smed point i dag, da de kun fik 1-1 mod Bayer Leverkusen. Kevin Volland bragte hjemmeholdet Leverkusen foran efter 66 minutter, men med 12 minutter tilbage sikrede Christopher Nkunku RB Leipzig det ene point.
Det betyder, at de overhaler Freiburg og nu indtager andenpladsen i Bundesligaen, et enkelt point efter Bayern München, som trods dagens nederlag stadig topper tabellen. Dortmund ligger helt nede på syvendepladsen, men kun to point efter Bayern München i den skræmmende tætte sæson af Bundesligaen.
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Liverpool og Tottenham slås om spansk U21-helt
Læs også:Van der Vaart om karrieren: Største HSV-øjeblik var mod FCK
Læs også:Bayern München ydmygede Tottenham i London