Video : Tipsbladet
Bundesliga

Robert Skov efter kongekasse: En perfekt start på weekenden

Hoffenheim-danskeren grundlagde holdets 3-0-sejr med et fantastisk frisparksmål efter to minutters spil.

Robert Skov og tyske Hoffenheim har fået en god start på sæsonen i Bundesligaen. 

Fredag aften fortsatte de så de gode takter med en 3-0-sejr over Paderborn. Danske Robert Skov var at finde i Hoffenheims startellever, og allerede efter to minutters spil gjorde han sig positivt bemærket ved at brage et frispark i kassen. Præcis som han plejede at gøre i FC København. 

Generelt spillede den 23-årige kantspiller en forrygende kamp, hvilket også udmyntede sig i titlen som kampens spiller. Selv var han også tilfreds efter kampen. 

Læs også:Ung dansker er spændt på tysk derby: Det er rigtigt had mellem de to klubber

- Det er en god følelse. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg er meget glad for resultatet. Holdet arbejdede virkelig hårdt og spillede en fantastisk kamp.

- Vi vandt 3-0, så det var en perfekt dag og en perfekt start på weekenden, siger han i en video på Bundesligaens Twitter-profil.

Se videoen her:

Læs også:Efter to store nederlag: Jens Stryger Larsen skal have ny træner

Læs også:Robert Skov fik kort indhop i pokalsejr

Læs også:Robert Skov med assist: Hoffenheim vandt målrigt opgør mod Hertha Berlin

Læs også:Robert Skov svarer på kritik fra Solbakken: Det er umuligt at time