Bundesliga

Reus: En ære at spille med Götze

Marco Reus, der scorede hattrick i går aftes mod Frankfurt, roser sin holdkammerat Mario Götze.

Marco Reus stjal alle overskrifterne efter Dortmunds destruktion af Frankfurt i går aftes. Den 23-årige tidligere Borussia Mönchengladbach-spiller scorede alle Dortmunds mål i 3-0-sejren, men efter kampen hyldede han sin offensive kollega Mario götze, der lagde op til to af målene.

- Det er en ære at spille sammen mod Götze. Man kan se på de to oplæg, som han laver, hvad han er for en type spiller. Og så er han stadig så ung, sagde Reus efter sejren til Sky Germany, og tilføjede:

- Jeg er gladere for sejren end for mit hattrick. Frankfurt er et rigtig godt hold.

Sejren bragte Dortmund tilbage på andenpladsen i Bundesligaen, hvor de har et enkelt point ned til Leverkusen.