21-årige Dani Olmo overraskede de fleste, da han tilbage i 2014 forlod FC Barcelonas La Masia-akademi til fordel for et skifte til kroatisk fodbold hos Dinamo Zagreb.
Skiftet bar dog hurtigt frugt, og blot syv måneder efter skiftet fik en dengang 16-årig Olmo sin debut for klubbens førstehold.
Siden da har interessen for Olmo været stor, og klubber som Manchester United og Chelsea har været nævnt som en mulig destination for den spanske offensivspiller.
Det blev dog RB Leipzig, der løb afsted med landsholdsspillerens signatur.
Klubben har netop annonceret, at Olmo skifter til Red Bull Arena på en fire-årig kontrakt.