Video : Tipsbladet
Bundesliga

Nyt vanvittigt indhop af Haaland: Scorer to mål på 25 minutter

Erling Braut Haaland virker helt ustoppelig i Dortmund, hvor han fredag aften lavede to kasser som indskifter i kampen mod Köln.

Den norske angrebskomet Erling Braut Haaland havde sin debut for Dortmund for en lille uges tid siden, hvor han scorede tre mål som indskifter. Her var han med til at vende et truende nederlag fra 1-3 til en sejr på 5-3.

Det var dog tilsyneladende ikke nok til at give ham en plads i startopstillingen fredag aften, hvor Dortmund vandt med 5-1 over FC Köln. 

Læs også:Håland efter vanvidsdebut: Jeg er afslappet

Men Haaland blev sendt på banen undervejs i kampen, og endnu engang kom den nyindkøbte angriber på måltavlen, da han efter bare 13 minutter på banen, da han fulgte godt op på en ripost inde foran mål.

Han var dog ikke færdig, og med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid scorede han endnu engang efter en smart dribling udenom målmanden og en afslutning fra en skarp vinkel.

Læs også:Se målene: Haaland indskiftes og scorer hattrick i vanvidsdebut

Her var der tale om målet til 4-1 i et opgør, hvor Dortmund var foran med 2-0 ved halvleg efter scoringer fra Guerrero og Reus, mens Sancho tre minutter efter pausen scorede til 3-0. Kölns enlige mål kom efter 64 minutter, hvor Uth fik reduceret.

Men med Haalands indtog i kampen blev kampen endegyldigt lukket, og nordmanden har nu scoret fem mål i to kampe for Dortmund.

Dortmund har nu vundet fem af deres seneste syv kampe i Bundesligaen, og de er på tredjepladsen i række, inden de øvrige tophold spiller i weekenden.

Læs også:Reus: Haaland skal være samme historie som Aubameyang

Læs også:Haalands far: Dortmund passer perfekt

Læs også:Dortmund-dansker kan være på vej til ligakonkurrenter