Der er sådan set ikke noget at sige til, hvis tjekken Jan Kliment denne vinter har tænkt sig at se, om der er nogen, der er interesseret i at tage ham væk fra tyske VfB Stuttgart.
Klubben fra 2. Bundesligaen skrev i sommer under på en etårig forlængelse med Jan Kliment, der lige var kommet sig over en alvorlig skade, der holdt ham ude i mere end et år, men indtil videre har tjekken ikke været i nærheden af førsteholdet i Stuttgart.
Læs også:Tidligere Brøndby'er i Tysklands femtebedste række: Jeg har det godt
Den 26-årige angriber, der spillede to sæsoner i Brøndby IF, har udelukkende spillet på reserveholdet i Stuttgart - der spiller i den femtebedste række - og derfor leger han nu, ifølge det tyske medie Bild, med tanken om at bruge januars transfervindue på at skifte klub.
Angriberen har scoret seks gange og lagt op til fire mål for reserveholdet, men han søger naturligt nok spilletid på et højere niveau.
Læs også:Jan Kliment står foran forlængelse i Stuttgart
Jan Kliment blev alvorligt skadet i april 2018 for Brøndby, og komplikationer forbundet med skaden betød, at han måtte vente i mere end et år på at være helt fit igen.
Tjekkens kontrakt med Stuttgart løber ud til sommer.
Læs også:Superliga-klubberne tager til U21-EM: Kun fire klubber bliver hjemme
Læs også:Fra Pirlo til Brøndby-flop: Sådan gik det EM-topscorerne
Læs også:Godt nyt for tidligere Brøndby-angriber: Tilbage på træningsbanen
Læs også:Tidligere Brøndby-angriber: Folk på gaden genkender mig ikke længere