Alexander Sørloth har spillet en forrygende sæson i tyrkiske Trabzonspor i denne sæson, hvor den norske angriber har scoret 25 mål på 39 kampe og er topscorer i den tyrkiske liga. De imponerende præstationer er blevet bemærket i større europæiske ligaer, og nu skulle tyske Bayern München også være interesserede.
De tyske giganter har efter sigende holdt et vågent øje med Alexander Sørloth i denne sæson, og de har været imponerede over, hvad de har set.
Læs også:Medie: Tysk kæmpetalent vil til Bayern München
Det skriver det tyske medie FussballTransfers.
Ifølge mediet skulle Bayern München være på udkig efter en reserve til topscorer Robert Lewandowski. I denne sæson har 18-årige Joshua Zirkzee vist lovende takter på positionen, men den sydtyske storklub lurer angiveligt på en mere erfaren reserve.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Arsenal og United i kamp om Bayern-reserve
Og her skulle Sørloth komme ind i billedet. I øjeblikket er den 24-årige nordmand dog kun udlejet fra Crystal Palace til Trabzonspor, som har en købsoption på knap 50 millioner kroner. Det forventes, at tyrkerne udnytter den til sommer.
Alexander Sørloth spillede i FC Midtjylland i efteråret 2017 og nåede at stå for 15 mål og ni oplæg på 26 kampe.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Atletico Madrid vil handle i Barcelona
Læs også:Bayern München får mere Müller - ny kontrakt
Læs også:Corona-krise i Premier League: En kattelem til CL for Manchester City?