Video : Tipsbladet
Bundesliga

Makienok jubler: Fri for coronavirus

Dresden-spilleren kan nu komme udenfor igen efter to ugers karantæne, da han var blevet smittet med coronavirus.

Den tyske klub Dynamo Dresden har været hårdt ramt af coronavirus, hvor blandt andet den danske angriber Simon Makienok Christoffersen har været blandt de smittede på det østtyske mandskab.

Nu kan han dog se sig fri fra at have sygdommen. Det melder han på sin Instagram-profil.

Læs også:Danskerduel i 2. Bundesligaen sluttede uden vinder

- Endelig udenfor igen. Jeg har lige fået svar på min test, og den siger, at jeg er kureret for coronavirus, lyder det fra den høje forward, som endvidere takker for de beskeder, som han har modtaget.

Som det har været standard i Danmark har Makienok været i karantæne som følge af sygdommen i to uger, hvor han har kunne passe på sig selv og undgå at smitte andre omkring sig. 

Læs også:FCN-stjerne skal til Serie A: Prøver ikke at tænke for meget på det

Samlet set har fire spillere i Dynano Dresden-truppen været testet positiv for Covid-19. Derfor har holdet heller ikke været i kamp endnu, selvom de øvrige hold fra 2. Bundesliga er i gang med at spille kampe igen.

Det er dog planen, at Dresden-klubben igen kan være med i næste weekend, hvor det vil være første gang, at de spiller en betydende kamp siden 8. marts.

Dynamo Dresden er på sidstepladsen i den næstbedste tyske række.

Læs også:Endnu en spiller tester positiv for corona i Dynamo Dresden

Læs også:Lazio-læge brokker sig over protokoller: Holdkarantæne er latterligt

Læs også:Yussuf Poulsen: Alle kan frit bestemme, om de vil spille eller ej