Video : Tipsbladet
Bundesliga

Jan Kliment står foran forlængelse i Stuttgart

Den tidligere Brøndby-angriber har snart kontrakt, men ser ud til at blive hos Bundesliga-nedrykkerne Stuttgart. Ifølge et lokalmedie forlænger tjekken med tyskerne.

Jan Kliment har ikke været for heldig med karrieren de seneste år, hvor skader har forhindret ham i først at få en god afslutning i Brøndby IF og senere at slå igennem i Stuttgart.

Den tidligere tjekkiske landsholdsangriber har kontraktudløb hos det nybagte 2. Bundesliga-hold på søndag, men nu ser Kliments fremtid alligevel ud til at være i Stuttgart.

Ifølge lokalmediet Stuttgarter-Zeitung.de forlænger Kliment meget vel sin kontrakt med et enkelt år, så den udløber til sommeren 2020. Parterne er ifølge mediet i grove træk enige, men mangler kun detaljerne.

Jan Kliment var lejet ud fra Stuttgart til Brøndby fra 2016 til 2018. Den nu 25-årige angriber fik sit store gennembrud som en af profilerne ved U21 EM i 2015, hvor han blev turneringens topscorer.