Dortmund har været helt ustyrlige i de seneste uger, efter at en vis nordmand har gjort sit indtog i klubben.
Tirsdag aften kom Erling Braut Haaland og Dortmund dog i problemer i pokalturneringens ottendedelsfinale, hvor Werder Bremen tog imod på Weser Stadion.
Ved pausen var de gule favoritter nemlig allerede bagud 0-2, eftersom både Davie Selke og Leonardo Bittencourt havde scoret. Sidstnævnte på en ægte langskudsperle.
Læs også:Dortmund bekræfter: Lejer stjerne i Juventus
Kort efter pausen blev en af spillets største stjerner lige nu, Erling Braut Haaland, så skiftet ind, og tyve minutter senere havde han såmænd scoret igen.
Hjemmeholdet scorede dog hurtigt efter, og Werder var igen foran med to. Lige indtil Dortmunds Giovanni Reyna på smukkeste vis lagde bolden helt op i hjørnet og reducerede til 2-3.
Gæsterne pressede voldsomt på i resten af kampen, men trods store chancer - endda en kæmpe mulighed til Haaland - lykkedes det ikke for Dortmund at få udlignet.
Læs også:Officielt: Jacob Bruun Larsen tager til Hoffenheim
Kampen endte 3-2 til nordtyskerne, der således for andet år i træk slår Dortmund ud af pokalturneringen.
Werder Bremen er klar til kvartfinalen.