Når danskerne Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney møder ind til træning i tyske Borussia Dortmund lige for tiden, er det hverken til krammere, håndtryk eller eller high fives.
I stedet kan spilleren nikke, vinke eller nøjes med at sige hej.
Borussia Dortmund-træner Lucien Favre har ifølge det tyske medie Bild forbudt truppen at give hånd eller omfavne hinanden.
Læs også:Mandagens rygtebørs: PSG kigger nærmere på italiensk stortalent
Det sker, fordi der i Borussia Dortmund er influenza i omløb, og spillere som Mario Götze, Marco Reus og Roman Bürki har allerede været fraværende fra både træning og kamp på grund af sygdom.
Så for at undgå, at sygdommen kommer rundt til alle i truppen, må Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen altså holde sig fra at give hånd, når de ses.
Borussia Dortmund ligger i øjeblikket på femtepladsen i den tyske Bundesliga, men det er tæt i denne sæson, hvor Borussia Mönchengladbach aktuelt ligger på førstepladsen med tre point flere end Dortmund efter ni runder.
Læs også:Chancerigt Revier-derby endte i nulløsning
Netop de to klubber mødes i Dortmund onsdag - ikke i ligaen, men i den tyske DFB Pokal - og det opgør skal nok blive ganske interessant.
Dortmund er muligvis fortsat uden en syg Roman Bürki. Keeperen er ikke helt kommet sig over sin sygdom endnu.
Læs også:Vanvittige Lewandowski slog vild rekord i smal Bayern München-sejr
Læs også:Dortmund, United og mange flere: FCM’s talenter vurderet af talentspejdere
Læs også:Dortmund uden tre profiler til Inter-brag