Lucien Favre har i flere omgange været sat i forbindelse med trænerjobbet hos Schweiz efter EM i 2020, men det har Dortmund-træneren nu helt og aldeles afvist.
Schweiz, som sammen med Danmark mandag aften kvalificerede sig til EM i 2020, har nemlig ikke nogen træner efter slutrunden, da den nuværende kontrakt med landstræneren Vladimir Petkovic udløber.
Læs også:Stor interesse, men få billetter: Sådan kommer du til EM i Parken
Det er altså i den forbindelse, at den 62-årige schweizer er blevet rygtet til for at coache hjemlandet.
Det rygte har dog absolut intet på sig længere, efter Favre selv har slået det godt og grundigt til jorden.
Læs også:Spanien forventes at præsentere 'ny' landstræner allerede i dag
- Det har aldrig interesseret mig at være landstræner, så den udfordring er ude af billedet, og det har jeg slået fast flere gange, siger Lucien Favre ifølge den schweiziske avis Tribune de Geneve og fortsætter:
- På det punkt har ingenting ændret sig, siger Favre.
Lucien Favre kom til Dortmund i 2018 og har kontraktudløb i 2021.
Læs også:Karakterer: Missionen lykkedes for Hareide i dansk gyserkamp i Irland
Læs også:Italien skriver historie efter vild stime
Læs også:Italiensk landstræner bakker Zlatan-skifte til Serie A op