I en alder af blot 20 år har Jadon Sancho noteret sig for 31 scoringer og 43 oplæg i 93 kampe for Dortmund, og det er de helt store klubber, der nu har sat jagten ind på den engelske kantspiller.
Chelsea, Manchester United og Bayern München er blot nogle af dem, der sættes i forbindelse med Sancho, og den enorme opmærksomhed begynder storalentet nu at kunne mærke.
Det fortæller Thomas Delaney.
Læs også:Bayern München øger forspring med sejr i Der Klassiker
- Han er uden tvivl et af de største talenter, jeg har spillet sammen med. Med det talent kommer et enormt pres, og jeg tror, at han stille og roligt begynder at mærke presset fra det engelske landshold og holdene omkring ham.
- Indtil nu har han været et talent, der præsterede rigtig godt, og bedre end det var forventet af ham, men der ville altid komme et næste skridt, og det bliver interessant. Det næste skridt i hans karriere og udvikling, siger han til ESPN-podcasten Gab & Juls.
Den danske midtbanespiller vurderer sågar, at Sancho kan blive en af de bedste spillere i verden.
Læs også:Delaneys cheftræner: Havde fortjent mindst uafgjort mod Bayern
- Hvis man udelukkende kigger på hans tekniske færdigheder, har han helt sikkert det, der skal til for at blive en af de fem bedste i verden. Man ser talent gå til spilde, men jeg vil sige, at han allerede har gjort nok for at bevise sig selv.
Jadon Sancho har lavet 17 mål og 20 oplæg i 38 kampe for Dortmund i denne sæson.
Læs også:Dortmund slår fast: Ingen diskussioner om trænerskift
Læs også:Torsdagens rygtebørs: United og Real Madrid jagter fransk mega-talent
Læs også:Fredagens rygtebørs: Arsenal vil have profiler fra Lyon og Club Brugge