Det var selvfølgelig ærgerligt for Eintracht Frankfurt, at holdet mistede sit førstevalg i målet, Kevin Trapp, i slutningen af september. Skadet resten af efteråret, lød dommen. Men én af klubbens spillere kunne godt glæde sig over nyheden.
Den betød, at Frederik Rønnow ville få godt tre måneder i målet for Eintracht, og det gjorde enden på et år frustrationer over at sidde på bænken.
- Det er fantastisk. Min situation er vendt 180 grader fra den ene dag til den anden, og det er jo fantastisk for mig. Nu kommer jeg til at spille, og det var jo det, jeg tog til Tyskland for. Jeg føler, jeg har været lidt uheldig, sagde Frederik Rønnow til tipsbladet.dk om sin konkurrents skade.
Læs også:Tyskerne er vilde med Rønnow: Hyldes for toppræstation
Nu kan man dog frygte for den danske målmands motivation igen. Kevin Trapp, som skulle have siddet ude med en skade i godt to måneder endnu, er noget overraskende allerede klar igen.
Umiddelbart efter sin skulderoperation kunne han hverken binde sine sko eller gribe ordentligt om sin kaffekop, men nu er der intet i vejen for, at han kan slå Rønnow af holdet.
- Nu kan jeg det hele igen. Jeg er glad for hvert lille skridt, siger han til Hessenschau.
- Jeg må give den fuld gas nu.
Læs også:Frederik Rønnow er topmotiveret: Min situation er vendt 180 grader
Lokalavisen noterer sig, at Frederik Rønnow faktisk har en bedre statistik i sine kampe i denne sæson: Han har lukket ni mål ind i syv kampe, mens Trapp har indkasseret 14 i otte kampe.
Derudover stod Rønnow en fantomkamp, da Eintracht Frankfurt slog Bayer Leverkusen 3-0. I det opgør havde han flere redninger, end nogen anden Bundesliga-målmand har haft i løbet af sæsonen.
Holdet møder Standard Liegé i Europa League torsdag og Freiburg i ligaen søndag, inden landskampspausen venter.
Læs også:Clean sheet til Rønnow i Frankfurt-sejr
Læs også:Frankfurt-træner: Rønnow skal vise, hvorfor vi hentede ham som førstevalg
Læs også:Førstevalget slemt skadet: Nu får Rønnow chancen i Frankfurt