Video : Tipsbladet
Bundesliga

Chancerigt Revier-derby endte i nulløsning

Selvom begge hold bød sig godt til, faldt der ingen scoringer i det traditionsrige Revier-derby mellem Schalke 04 og Dortmund, som derfor endte 0-0

Et af de mest traditionsrige opgør i fodboldverden løb af stablen lørdag eftermiddag, da Schalke 04 tog imod Borussia Dortmund i det såkaldte ´Revier-derby'. Her var den danske landsholdsspiller Thomas Delaney med fra start hos gæsterne, men han kunne ikke hjælpe sin tyske klub til sejr over ærkerivalen.

Det endte nemlig helt uden scoringer i dagens derby, som dog var ganske underholdende af en nulløsning at være.

Læs også:Vanvittige Lewandowski slog vild rekord i smal Bayern München-sejr

Dortmunds gigatalent Jadon Sancho var klart farligste mand for gæsterne, og han havde undervejs en række gode forsøg på mål. Det var dog Schalke 04, som var tættest på, da både Salif Sane og Suat Serdar undervejs måtte se deres afslutninger prelle af på træværket.

Thomas Daleney måtte i anden halvleg modtage behandlig for et blodigt ansigt, men det lykkedes danskeren at vende tilbage og spille frem til det 74. minut, hvor han blev skiftet ud. Dortmund anden dansker, Jacob Bruun Larsen, så hele kampen fra bænken.

Læs også:Ronaldo-løse Juventus smed point mod bundhold

Trods pointdelingen er både Schalke 04 og Dortmund begge med i den uhyggeligt tætte topkamp i Bundesligaen. Dortmund har 16 point på tredjepladsen, mens Schalke 04 med 15 på syvendepladsen blot har tre point op til førerholdet Bayern München, som i dag vandt 2-1 over Freiburg i en kamp, hvor målmaskinen Robert Lewandowski slog en vild rekord.

Læs også:United-legende: Solskjær bør hente Özil

Læs også:Robert Skov med assist: Hoffenheim vandt målrigt opgør mod Hertha Berlin

Læs også:Bayern-manager ubekymret trods kritik og exit-rygter