Superliga-kampe skal spilles uden tilskuere. Serie A-kampe det samme. Ligue 1 i Frankrig ligeså. Men ikke i Tyskland. Her fortsætter Bundesligaen og 2. Bundesliga som udgangspunkt som normalt.
Det slår Deutsche Fußball Liga, den tyske ligaforening, fast. I hvert fald hvad angår den kommende 26. spillerunde. Sådan lyder det i en officiel udmelding fra DFL's præsidium, der tidligere mandag afholdt møde.
Læs også:Svinedyrt for Superligaen: Tomme sæder koster 20 millioner kroner
Det kan de lokale myndigheder dog ændre på, tilføjer præsidiet. Skulle de vurdere, at kampene skal afvikles med et begrænset antal tilskuere, accepterer klubberne det. Det vil dog være op til myndigheder i de enkelte områder, som klubberne befinder sig i.
DFL åbner desuden op for at yde økonomisk bistand til klubber, der måtte have brug for det som følge af coronaudbruddet. Det kan eksempelvis ske ved at tage hensyn til tab, når ligaforeningen skal uddele ligalicenser for næste sæson.
Det kan også være, skriver DFL, at udbetalingen af fællesindtægter (formentlig primært tv-penge) bliver rykket for at tilgodese klubber, der måtte have økonomiske problemer.
Læs også:Inter taberdømmes: Trækker sit hold fra Youth League
Herhjemme vurderer Divisionsforeningen, at det koster Superliga-klubberne samlet set 20 millioner kroner for hver runde uden tilskuere. Det dækker tabte entréindtægter, tilbagebetaling af allerede købte billetter og manglende salg i boder.
Det ønsker Superliga-klubberne kompensation for, og regeringen overvejer det allerede.
- Vi vil gerne være med til at kompensere det, og vi ser på helt konkret, hvordan man laver en model til dem, der har omkostninger, sagde erhvervsminister til TV2.
Læs også:Også i Frankrig: Tomme tribuner eller meget få tilskuere til fodboldkampe
Læs også:Marts-landskampe kan blive uden vigtige landsholdsspillere
Læs også:Champions League-brag i Paris skal afvikles uden tilskuere