Video : Tipsbladet
Bundesliga

Bundesliga-klub siger farvel til cheftræner og direktør

FC Köln har valgt at fyre cheftræneren, mens direktøren også stopper i klubben.

FC Köln kunne tage hul på landsholdspausen, efter at de fredag aften tabte til Hoffenheim i Bundesligaen, og den pause skal nu bruges på at lave et par markante ændringer i ledelsen. 

Lørdag har Bundesliga-klubben nemlig valgt at afskedige klubbens cheftræner Achim Beierlorzer, mens direktør Armin Veh samtidig har valgt at stoppe. 

Læs også:Robert Skov jubler over flot Hoffenheim-stime: Det er fantastisk

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. 

Cheftræner Achim Beierlorzer kom til klubben fra Jahn Regensburg i sommer, men præstationerne har været skuffende. I Bundesligaen er klubben næstsidst, mens de i den tyske pokalturnering blev slået ud af Saarbrücken fra den fjerdebedste række, og det har altså resulteret i en fyreseddel. 

Læs også:Ny transferrekord i FC Midtjylland: Historiens største overskud på køb og salg

- Jeg beklager, at jeg ikke kunne sikre klubben den ønskede sportslige succes i disse fire måneder. Jeg har haft det godt i denne store klub, hvor jeg har været i stand til at arbejde konstruktivt med holdet. Jeg ønsker holdet og klubben al held og lykke, siger den nu tidligere cheftræner ifølge klubbens hjemmeside. 

Indtil FC Köln finder en permanent afløser, vil Andre Pawlak og Manfred Schmid stå i spidsen for klubbens førstehold. 

Læs også:Tysk "Svingdør" forklarer kort FCM-karriere: Det var for at sikre mig

Læs også:18-årig dansk-luxembourger: Havde været sjovt at spille mod Danmark