Joshua Kimmich har været en hel fantastisk højreback for Bayern München gennem længere tid. Men lidt efter lidt, så har Kimmich bevæget sig en kæde frem på banen således, at han nu oftest bruges på midtbanen i stedet for forsvaret.
I indeværende sæson er Kimmich noteret for 17 Bundesliga-kampe, hvor han i 11 af dem har optrådt som defensiv midtbane i stedet for højreback, og det kommer til at være en permanent positionsændring, siger Bayern Münchens træner:
Læs også:Dortmund arbejder for at beholde Real Madrid-lejesvend
- Han spiller allerede på positionen nu og skal fremadrettet også spille den for landsholdet, siger Hansi Flick til Kicker og fortsætter:
- Han har mere potentiale på den defensive midtbane, hvor han er mere fokuseret. Han læser spillet godt og har både gode evner, når vi har bolden, og når modstanderen har bolden.
Læs også:Helsingør-amerikaner skifter til MLS-klub
Når Kimmich har spillet på den defensive midtbane, så har det været Benjamin Pavard som primært har ageret højreback, men det lyder på træneren som om, at han man leder efter en anden løsning på længere sigt:
- Jeg vil hjælpe med at finde en (højreback, red.) og jeg taler med Karl-Heinz Rummenigge og Hasan Salihamidzic om det, siger Hansi Flick.
24-årige Joshua Kimmich kom til Bayern München i 2015 og har siden spillet 197 kampe for klubben.
Læs også:Landsholdsklasse? Se dansk back pille pynten af Sadio Mané
Læs også:Mandagens rygtebørs: Tottenham sprænger banken for forsvarsspiller
Læs også:Bedst og værst: Silkeborg-forløsning i Flintas sidste hjemmekamp