Bayern-boss vil spille kampe: Det handler om penge
Foto: Getty Images
Bundesliga

Bayern-boss vil spille kampe: Det handler om penge

Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge bakker op om, at der fortsat spilles fodboldkampe i Tyskland. Man på ikke lukke øjnene for de økonomiske tab, aflysninger vil medføre, fastslår han.

Fodbolden ligger stille i stort set hele Europa, men ikke syd for den danske grænse.

I Tyskland spilles der kampe helt efter planen i den forestående weekend - der vil ganske vist ikke blive lukket tilskuere ind på stadion, men opgørene afvikles modsat i lande som England, Frankrig, Italien og Holland, der alle har taget konsekvensen af udbruddet af coronavirus.

Læs også:Bayern-stjerne forundret over tysk fodboldforbund: Det her er vanvid

Det har mødt stor modstand flere steder, og ikke mindst hos Bayern München-stjernen Thiago Alcantara, der har kaldt det "vanvid, at der fortsat spilles fodboldkampe i Tyskland.

Thiagos chef Karl-Heinz Rummenigge, der er direktør i Bayern München, er dog ikke enig med midtbanespilleren. Han mener, der også er andre hensyn end de menneskelige, som man må tage hensyn til. 

Læs også:Medie: Eriksen tvunget til at flytte på grund af coronavirus

- Hvor længe varer coronavirussen? I sidste ende handler det om økonomi og den store betaling, klubberne modtager fra TV-udbyderne. Hvis den betaling udebliver, er der mange klubber, der får økonomiske problemer. Derfor synes jeg, det er den rigtige beslutning, at kampene bliver spillet, siger Karl-Heinz Rummenigge til Kicker.

Bayern München møder Union Berlin på udebane lørdag aften. 

Læs også:Frankrig følger trop: Ingen fodbold i et par uger

Læs også:Spansk klubboss har fået coronavirus

Læs også:Premier League-klubber lukker ned på stribe