Vitesse henter ny angriber: Skal være landstræner ved siden af
Foto: Getty Images
Benelux

Vitesse henter ny angriber: Skal være landstræner ved siden af

Vitesse har skrevet kontrakt med den japanske stjerne Keisuke Honda, der sideløbende skal arbejde som landstræner for Cambodia.

Én af Japans største fodboldstjerner Keisuke Honda har onsdag underskrevet en kontrakt med den hollandske klub Vitesse, der pt. er på en fornem femteplads i Æresdivisionen.

Den 33-årige offensivspiller har været klubløs siden i sommer, hvor han forlod australske Melbourne Victory. I slutningen af september friede han til Manchester United via Twitter, da han tilbød at spille gratis for den engelske storklub. 

Læs også:Officielt: Svensk VM-profil tager til Australien

Nu skal han altså tørne ud for Vitesse i Holland, men det er ikke det eneste job, japaneren skal passe. Siden sommeren 2018 har Keisuke Honda været landstræner i Cambodia, og det fortsætter han med, selv om han skal spille på højt plan i Vitesse. Af samme årsag tiltræder Honda først i Vitesse efter den kommende landskampspause.

33-årige Keisuke Honda kan blandt andre skrive AC Milan på CV'et, og i Danmark huskes han især for, at han var med til at sende landsholdet ud af VM i 2010. I den afgørende gruppekamp mellem Danmark og Japan vandt japanerne en sikker 3-1-sejr, og Honda både scorede og assisterede i kampen. Han scorede et forrygende mål direkte på frispark mod Thomas Sørensen.

Læs også:Kasper Fisker ser tilbage på guldskuffelsen: Det var som et dødsfald

Keisuke Honda har underskrevet en kontrakt for resten af indeværende sæson med Vitesse. 

Læs også:Tre Superliga-spillere udtaget til Finlands skæbnekampe

Læs også:Silkeborg kan ånde lettet op: Schwartz slipper billigt efter skade mod Brøndby

Læs også:Silkeborg forlænger med talent: Én af de bedste i Danmark