Andrew Hjulsager har været skadet i en stor del af sæsonen, men nu er den tidligere Brøndby-spiller for alvor tilbage i fuld vigør, og søndag oplevede han sit hidtidige højdepunkt i den belgiske liga.
Den danske KV Oostende-spiller scorede sit første mål for klubben, da han bragte sit hold foran 3-0 mod storklubben Anderlecht. KV Oostende vandt 3-2, og Andrew Hjulsager kunne dermed kalde sig matchvinder.
Scoringen faldt ti minutter før tid, da Andrew Hjulsager satte sig for at tage sagen i egen hånd.
Se Hjulsagers klassemål i videoen i toppen af artiklen.