Video : Tipsbladet
Benelux

Tidligere FCM-profil jagtes af tyrkisk topklub

Den tidligere FC Midtjylland-profil Raphael Onyedika er højt på ønskelisten i Galatasaray. Og tyrkerne vil gå langt for at hente spillere, som allerede nu menes at være enig med Galatasaray om en lønpakke.

Han var en kæmpe profil i FC Midtjylland og blev købt af Club Brugge for 75 millioner kroner, men noget tyder på, at den nigerianske midtbanespiller Raphael Onyedika kan være på vej videre.

Den defensive midtbanespiller er højt på ønskelisten i tyrkiske Galatasaray, og fra flere medier lyder det, at klubben allerede er enig med spilleren om en stor lønpakke, og at der nu forhandles med Club Brugge.

Club Brugge har indtil videre afvist bud på den 23-årige nigerianer, skriver Sacha Tavolieri på det sociale medie X. Han fortæller, at Onyedika og Galatasaray er enige om en aftale, hvor midtbanemanden får en femårig aftale.

Transfervinduet i Tyrkiet er fortsat åbent, men i vejen står altså Club Brugge, der ifølge Het Nieuwsblad ingen intentioner har om at sælge den tidligere FCM-profil.

Problemet for Club Brugge ved at sælge Onyedika er, at man ikke kan købe en afløser, da transfervinduet i Belgien er lukket.

Det tyrkiske vindue er åbent frem til 13. september.