Video : Tipsbladet
Generelle

Så meget tjener Elias Jelert i Galatasaray

Galatasaray har på klubbens X-profil offentliggjort Elias Jelerts løn i klubben.

Nu er det officielt. 

Elias Jelert kan kalde sig Galatasaray-spiller. 

Det skriver klubben på X torsdag aften. 

I samme ombæring har klubben offentliggjort hans løn. 

Klubben skriver, at han vil modtage 900.000 euro netto (6,7 millioner kroner) i den første sæson. 

Derefter vil lønnen stige til 1 million euro (7,4 millioner kroner) i sæsonen efter. 

Efterfølgende får han 1,1 millioner euro (8,2 millioner kroner), 1,2 millioner euro (8,9 millioner kroner) og 1,350 millioner euro (10 millioner kroner) om året. 

Jelert har skrevet under på en femårig kontrakt.