Video : Tipsbladet
Benelux

Samir Nasri raser over rygter: Det er løgn - jeg er ikke forsvundet

Franskmanden er i kontakt med Anderlecht, siger han nu.

Forleden skrev belgiske medier, at den tidligere Premier League-stjerne Samir Nasri havde gjort sig upopulær i sin nuværende klub Anderlecht.

Mens coronakrisen har lukket den belgiske liga ned, skulle Anderlecht således have bedt sine spillere om hyppige opdateringer, og her skulle Nasri være den eneste, der ikke gav lyd fra sig. Af den grund overvejede klubben angiveligt endda at fyre franskmanden.

Læs også:FC Midtjylland-formand: Vi skal nok få vores penge

Men den historie er helt og aldeles løgn, siger Samir Nasri nu.

- Det, der er skrevet i pressen, er en stor løgn. Jeg er slet ikke forsvundet eller noget. Hver dag taler jeg med den medicinske stab og Vincent Kompany. Spekulationerne kan stoppe, siger Nasri ifølge Het Nieuwsblad på Instgram Live.

Læs også:Tidligere Premier League-stjerne står til fyring: Ikke en lyd

Den 32-årige spiller opholder sig i Dubai, hvor han er i gang med at komme sig efter en skade, og netop skader har været et gennemgående tema for Samir Nasris sæson. Han har nemlig blot spillet syv kampe i den belgiske liga, siden han kom til klubben i sommer. 

Det vides ikke, om den belgiske liga fortsætter. 

Læs også:Avis: Jess Throup og Gent tæt på ny keeper

Læs også:Andrew Hjulsager drømmer om skifte til Tyskland eller Spanien

Læs også:Transfervarm dansker: Vi er enige om fremtidsplanerne