Øldrikkende fans var med til at afværge konkurs i danskerklub
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Benelux

Øldrikkende fans var med til at afværge konkurs i danskerklub

FC Twente-fansenes enorme sult og tørst var med til at redde klubben fra konkurs.

Danskerklubben FC Twente er på vej tilbage mod toppen af hollandsk fodbold. Den tidligere mesterklub er nyoprykkere i Æresdivisionen i denne sæson og har fået en fin start - efter otte spillerunder er Emil Berggreen og holdkammeraterne nummer otte. 

For godt et år siden var det dog tæt på, at man kunne slette FC Twente fra fodboldlandkortet.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Midtjylland

Klubben var faretruende tæt på en konkurs, men overlevede og vandt den næstbedste række i overbevisende stil. Det kan FC Twente ikke mindst takke klubben fans for - ikke alene bakkede de holdet op i svære tider, de sørgede også for en markant øget indtægt til den økonomisk pressede klub. 

Lokalavisen TC Tubantia skriver, at Twente-fansene i sidste sæson drak så mange øl og spiste så mange sandwich, at klubben øgede omsætningen på catering fra ni millioner kroner til godt 45 millioner kroner. Det udgør mere end en fjerdedel af klubbens samlede omsætning.

Læs også:Hobro udsat for illegale metoder: Vi kommer aldrig til at bestikke nogen

En stor del af forklaringen er ifølge FC Twente, at klubben spillede rigtig mange af deres ligakampe fredag aften - en aften, der for manges vedkommende tillader en ekstra øl eller to.

FC Twente har den tidligere Esbjerg fB-boss Ted van Leeuwen som sportsdirektør. 

Læs også:Beskyldt for at hacke City: Nu risikerer Liverpool at blive straffet

Læs også:FCM-boss jubler over kæmpeoverskud: Salg er en stor drivkraft

Læs også:Brøndby-træner er lun på nyt formationskifte: 3-5-2 er interessant