Video : Tipsbladet
Benelux

Medie: Zorniger var klar til at acceptere hollandsk trænerjob

Tyske Alexander Zorniger endte med at takke nej til trænerjobbet i Twente, og nu er det i stedet Ron Jans, der skal stå i spidsen for holdet. Men tyskeren var tæt på at sætte sig i trænersædet.

Den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger går stadig ledig, men det er ikke, fordi han har manglet muligheder.

Tyskeren, der også har en fortid som træner for RB Leipzig og Stuttgart, var sådan set klar til at pakke taskerne og tage familien med til Holland, hvor han var blevet tilbudt trænerjobbet i Twente.

Twente har denne sommer sagt farvel til Gonzalo Garcia, tidligere Esbjerg-assistent, og har altså ledt efter en ny cheftræner.

Læs også:Leipzig-træner: Yussuf Poulsen er færdig for sæsonen

Den cheftræner har man nu fundet, men det bliver ikke Alexander Zorniger. For selv om tyskeren var blevet enig med den hollandske klub og sådan set bare ventede på at skrive under på en aftale, endte han med at ringe til klubben og trække sig fra jobbet.

Det skriver det store hollandske medie Algemeen Dagblad.

Forklaringen skal findes i, at Alexander Zorniger blev bekendt med, at den nyansatte teknisk direktør under sin præsentation gjorde det klart, at han helst vil have en hollænder i spidsen for holdet.

Læs også:Bundesliga-optakt: Skov og Yussuf er på rekordjagt fredag

Det fik altså Zorniger til at droppe jobbet, formentlig fordi han har vidst, at direktøren hellere ser en anden i spidsen for holdet.

Og teknisk direktør Jan Streuer har fået sin vilje, for Twente har ifølge AD ansat 61-årige Ron Jans, der har en fortid i klubber som Groningen, Heerenveen, Standard og PEC Zwolle.

En offentliggørelse af den nye træner ventes at blive snart.

Læs også:Blev fyret for racisme: Hollandsk træner meldes tæt på Twente

Læs også:Zorniger-agent: Han har droppet Twente-forhandlinger

Læs også:Avis: Zorniger tilbudt trænerjob - overvejer kontrakten