Video : Tipsbladet
Benelux

Jess Thorup og Gent måtte nøjes med ét point mod Anderlecht

Det blev til 1-1, da Gent og Anderlecht stødte sammen fredag aften i den belgiske liga.

Den tidligere FC Midtjylland-cheftræner Jess Thorup havde fredag aften sit belgiske mandskab Gent i kamp mod Anderlecht på hjemmebane. Her endte det med et resultat på 1-1 mellem de to hold. Det er tredje gang i træk, at danskerens klub smider point på hjemmebane.

Anderlecht, som førhen har haft en lang række danskere på holdet, har i denne sæson haft store vanskeligheder, men det var alligevel dem, der åbnede målscoringen i kampen efter et kvarters spil.

Læs også:Jess Thorup og Gent banker Genk og Joachim Mæhle

Her var det Colassin, som fik sat hovedet på en bold tæt under Gent-målet, som overlistede keeperen og gik i mål. Der skulle dog kun gå 14 minutter, inden Gent fik svaret igen med en scoring på et straffespark fra canadiske Jonathan David.

I anden halvleg var der undervejs gode muligheder for begge hold, men mere blev det ikke til i en meget underholdende kamp.

Læs også:Belgisk klub i transferslutspurt: Jagter FC Nordsjælland-spiller

Resultatet betyder, at Gent er på andenpladsen i den bedste belgiske række, hvor de nu har otte point op til Club Brügge, der er stukket helt af i toppen. De spiller søndag mod Standard Liege.

Anderlecht er på niendepladsen, hvor de har tre point op til den nærmeste plads i mesterskabsspillet, som man også kender det fra den danske liga.

Læs også:Avis: Fransk klub melder sig i jagten på FCN-spiller

Læs også:Jess Thorups Gent forstærker sig med talentfuld offensivspiller

Læs også:FC Midtjylland vil snakke fremtid med Tim Sparv efter transfervinduet