Video : Tipsbladet
Benelux

Hylder Jess Thorup: Gent er igen et attraktivt hold

Jess Thorup og Gent har gjort den flot figur i denne sæson.

Da Gent med Jess Thourp i spidsen tabte pokalfinalen til KV Mechelen i sidste sæson, flød belgisk presse over med rygter om, at danskeren var tæt på et fyreseddel i den belgiske klub. Sådan gik det ikke, og det er Gent-ledelsen formentlig meget glade for den dag i dag. 

Gent har gjort det fortrinligt i denne sæson og har bare i løbet af den seneste halvanden uge besejret Standard Liege og KRC Genk i den hjemlige liga og tyske Wolfsburg på udebane i Europa League. Status er en andenplads i ligaen, en førsteplads i Europa League-puljen og fortsat deltagelse i pokalturneringen.

Læs også:Officielt: Belgiske mestre sparker cheftræneren ud af vagten

Det får også den belgiske journalist Peter Vandenbempt til at løfte på hatten.

- Jess Thorup gør det rigtig godt. Han sætter sit hold godt op, og han har flere gange skiftet formation. Som enhver dygtig træner vælger han også klogt sine øjeblikke til at blive vred. Han fortjener kredit - Gent er igen et attraktivt og førende hold, siger han til Voetbal/Magazine.

Læs også:Jess Thorups Gent besejrede Wolfsburg efter flot comeback

Næste opgave for Jess Thorup og Gent er på udebane mod Antwerpen, der er på sjettepladsen. 

Læs også:Tabte til Thorup: Belgiske mestre ventes at fyre træneren

Læs også:Landstræner til Bubacarr Sanneh: Vend tilbage til Danmark

Læs også:Thorup kaster håndkædet i ringen: Udråber Club Brugge som mester