Video : Tipsbladet
Benelux

Efter Priske-rygte: Træner stopper i belgisk topklub

Michel Preud’homme har trukket sig som cheftræner for Standard Liege, som i går blev sat i forbindelse med Brian Priske.

Ifølge både belgiske Het Laatse Nieuws og danske Ekstra Bladet har Standard Liege haft snøren ude efter Brian Priske. Årsagen står nu klart for offentligheden: Den hidtidige cheftræner, Michel Preud’homme, har trukket sig.

Den tidligere belgiske landsholdskæmpe har dermed gjort en ende på flere ugers spekulationer om sin fremtid. Han forlader både posten som cheftræner og teknisk direktør, men fortsætter i bestyrelsen og i en rolle på akademiet.

Læs også:Medie: Priske afviser tilbud fra belgisk storklub

- Jeg må være ærlig over for mig selv i en alder af 61 og spørge: "Har jeg styrken til at fortsætte med alt det pres, som en træner skal leve med?", siger Preud'homme i en video på Standard Lieges hjemmeside.

Coronapausen har været en oplagt anledning til at reflektere over netop det spørgsmål.

- Denne nedlukning var den ideelle mulighed for at tænke over det, og svaret er: "Nej, jeg ser ikke mig selv som træner i fremtiden."

Læs også:Avis: FC Midtjylland afviste belgisk interesse i Brian Priske

Preud'homme begyndte sin aktive karriere i Standard Liege, hvor han spillede 240 ligakampe, og i 2000 tog han hul på trænergerningen samme sted. Han nåede i alt at stå i spidsen for klubbens førstehold i tre omgange.

Spørgsmålet er så, om interessen for Brian Priske er død og begravet. Ifølge Het Laatse Nieuws takkede træneren selv nej, mens Ekstra Bladet mandag skrev, at det var FC Midtjylland, der afviste at afgive træneren.

Læs også:Belgisk stjerne låner kriseramt klub 22 millioner af egen lomme

Læs også:Alexander Scholz vil have nyt eventyr i udlandet

Læs også:FC København halter: Dårligst til at vinde og score i Europa League