Video : Tipsbladet
Benelux

Danskers udlandsdrøm sat på pause: Det er superkedeligt

Nicklas Strunck Jakobsen var i fuld gang med at prøve at slå igennem i Groningen, da coronavirussens ramte, men nu er han hjemme i Danmark. Det er lige knap så spændende som at jagte drømmen om et gennembrud i udlandet.

De fleste fodboldspillere drømmer om at gøre karriere i udlandet. Og hvis man er i fuld gang med det, er der ikke meget ved at blive tvunget hjem til sine forældre i Danmark, fordi professionel fodbold ligger stille. Nicklas Strunck Jakobsen lægger over for Lokalavisen Egedal ikke skjul på, at det er kedeligt.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller skiftede i sommer til Groningen i Holland, hvor han siden august har arbejdet hårdt på at slå igennem. Selv om det trods alt er bedre at selvtræne hjemme i familiens skød end alene i en lejlighed i et fremmed land, ville Strunck allerhelst vende tilbage til hverdagen.

Læs også:FC Groningen er ekstra opmærksom på ung dansker

- Det er superkedeligt. Det må jeg indrømme, for når man normalt befinder sig på en fodboldbane, så er det bare noget andet at tage ud på en 7 km. lang løbetur. Man skal motivere sig på en anden måde, men det skal gøres, og jeg springer ikke over, hvor gærdet er lavest, siger han til Lokalavisen Egedal.

- Vi er hele tiden i kontakt med vores fysiske træner, og vi har fået et ur, hvor han også kan følge vores fysiske arbejde. Klubben er over os, og vi bliver holdt til ilden under coronapausen, men det kan jeg godt lide. Jeg ser det ikke som overvågning, for der er også fokus på den enkeltes situation. Forleden havde vi et videomøde med hele holdet, hvor vi snakkede meget om, hvordan vi går og har det.

Læs også:FC Groningen henter dansk stortalent

20-årige Nicklas Strunck Jakobsen har endnu ikke spillet for Groningens førstehold, men siddet på bænken 18 gange i sæsonen. I stedet spiller han fast for klubbens ungdomshold.

Han nåede at spille 34 kampe for FC Nordsjælland, inden han skrev under på en fireårig aftale med Groningen i sommeren 2019. Strunck er desuden tidligere vinder af Årets U17-talent i Danmark.

Læs også:FCN-spiller jubler over salg til udlandet

Læs også:Pohl får ophævet kontrakten: Et misforhold mellem klub og spiller

Læs også:Jannik Pohl tilbage i Horsens: Det bliver sateme ikke nogen lønfest