Video : Tipsbladet
Benelux

Avis: Tidligere Esbjerg-assistent er færdig i hollandsk klub

Også Gonzalo Garcia kan se frem til at forlade FC Twente, skriver lokalavis, efter klubben fyrede teknisk direktør Ted van Leeuwen. De to har arbejdet tæt sammen i flere klubber.

Ted van Leeuwen har været en god mand for Gonzalo Garcias karriere. Først hentede den tidligere van Leeuwen Garcia til Holland som spiller, og siden gav han ham hans første trænerjob som assistent i Esbjerg fB.

Da van Leeuwen blev teknisk direktør i FC Twente, fulgte Garcia med og blev igen assistent. I sommer forfremmede klubben ham så til cheftræner. Men efter Twente i går fyrede Ted van Leeuwen, hænger Garcias ansættelse i en tynd tråd, skriver lokalavisen Tubantia.

Læs også:Tidligere Esbjerg-boss færdig i hollandsk klub

Avisen kalder Garcia for van Leeuwens protegé og skriver, at hans støtte internt i klubben nu er skrøbelig. Den administrerende direktør bekræfter også over for Tubantia, at Garcias fremtid skal diskuteres i løbet af den kommende tid.

- Men vi kan ikke gøre alt på én gang. Vi har ret meget at se til, siger Paul van der Kraan.

Læs også:Twente-dansker: Kun FCM, FCK og BIF kan lokke mig til Danmark

FC Twente har allerede varslet, at Gonzalo Garcia kan forlade klubben, når hans kontrakt udløber til sommer. Det er dog ikke altid ensbetydende med, at det kommer til at ske.

I Holland er der nogle krav til, at ansatte skal varsles tre måneder i forvejen, og især dette forår er en lang række spillere og trænere blevet varslet, fordi klubberne ønsker at bevare muligheden for at skille sig af med folk og spare penge. Parterne kan dog sagtens forlænge kontrakten selv efter varslingen.

Læs også:Fik ikke en aftale i Esbjerg: Tighadouini besøger hollandsk klub

Læs også:Tidligere EfB-assistent er favorit til at lande cheftrænerjob i hollandsk klub

Læs også:EfB-assistent stopper trænergerningen: Sagde nej til tre tilbud