I sommer måtte Andrew Hjulsager tage et skridt tilbage i karrieren, men han håber, at det gør, at han senere kan tage to skridt frem. Ambitionerne fejler i hvert fald ikke noget, fortæller han til Viaplay Sport Live.
Hjulsager spiller i dag i belgiske Oostende, som han kom til fra Celta Vigo i La Liga. Netop La Liga eller noget tilsvarende er det, han drømmer om, når han skal væk fra Oostende igen.
Læs også:Andrew Hjulsagers klub fratages licens - kan tvangsnedrykkes
- Som sagt vil jeg gerne videre til en af de store ligaer igen, som jeg var i før. Det er da klart en ambition ligesom at komme tilbage på det højeste niveau, så jeg kan komme på landsholdet på et tidspunkt. Det er en drøm, jeg har. Det er det, mine mål er lige nu, siger Andrew Hjulsager i Viaplay Sport Live.
Det tidligere Brøndby-talent tilbragte to et halvt år i Celta Vigo, herunder en halvsæson på leje hos Granada. Ingen af de to spanske ophold var dog nogen succes for Hjulsager, der nåede i alt 28 kampe for Celta.
Læs også:Pione Sisto ignorerede Celta-ordre: Kørte 26 timer i bil
Anderledes fast mand har han været for Oostende siden sommerskiftet i fjor. Hjulsager missede en række kampe i efteråret med en skade, men har ellers spillet 20 ligakampe i denne sæson, heraf 16 fra start.
Han regner med at blive i Oostende i næste sæson.
Læs også:Andrew Hjulsager og Bubacarr Sanneh skal have ny træner
Læs også:Andrew Hjulsager drømmer om skifte til Tyskland eller Spanien
Læs også:Belgisk medie imponeret af Onuachu - ikke af Joakim Mæhle