Video : Tipsbladet
1. division

VFF-sportschef: Fokus er på at hjælpe spillere videre

Viborg FFs sportschef Jesper Fredborg vil ikke til at hente flere spillere i dette transfervindue.

Tre spillere ud og to spillere ind.

Sådan ser situationen ud for Viborg FF i januar-transfervinduet, som lukker på fredag.

NordicBet Liga-klubben har sagt farvel til Ingvar Jonsson, Simon Trier og Ellery Balcombe, mens målmand Brandon Austin og Frans Putros er kommet til klubben. Det skriver Viborg Stitfs Folkeblad.

Det resulterer i, at den midtjyske klub er blevet en spiller mindre i dette transfervindue, men hvis det står til sportschef Jesper Fredborg, så vil han gerne hjælpe flere spillere videre i deres karrierer.

Læs også:Hobro-spiller vraget til træningslejr: Det er sjovt, det skal blæses sådan op

- Lige nu er vi der, hvor det handler mest om, at vi skal forsøge at få et par unge spillere ud, så de kan få noget græs under knopperne. Eller se om vi kan få nogle spillere, som ikke er så tæt på startformationen, videre, så de kan få spilletid andetsteds. Det er der, hvor vi bruger det meste af vores krudt lige nu, siger Jesper Fredberg til lokalavisen.

På lørdag spiller Viborg FF årets tredje træningskamp, når de tager imod Fremad Amager.

Inden den sidste halvsæson i NordicBet Ligaen ligger Viborg FF på en tredjeplads med fem point op til Vejle på førstepladsen.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Bag om Viborgs aftale: Tottenham-spiller anbefalede Austin Viborg-skifte

Læs også:Viborg FF lejer målmand i Tottenham

Læs også:Karantæner - hvem er ude?