Vejles Kjartan Finnbogasson var ikke tilfreds med dommeren Sebastian Aargerup i søndagens uafgjorte 1-1-kamp mod bundholdet Næstved.
Det udtrykker han til Vejle Amts Folkeblad.
Læs også:Næstved fightede sig til point i Vejle
Topscoreren gik ikke kun målløs fra banen, men også med et gult kort for brok. Advarslen sender ham ud i en karantæne, der gør, at han skal sidde over i weekendens lokalopgør mod FC Fredericia.
- Det virkede nærmest som om, at han (dommeren, red.) bare ventede på muligheden for at give mig en advarsel, siger Kjartan Finnbogason til avisen.
Efter søndagens skuffelse ligger Vejle forstat på førstepladsen i NordicBet Ligaen med syv point ned til Viborg og Fredericia på anden- og tredjepladsen.
Lokalopgøret mellem Vejle og Fredericia fløjtes i gang på fredag klokken 20.00 på Monjasa Park.
Læs også:Fredericia-chef kigger opad: Måske er det naivt
Læs også:Optimistisk Næstved-boss: Står en smule bedre end vores konkurrenter
Læs også:Brandvarm dansker scorede igen i 2. Bundesliga
Læs også:Testkampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne