Ligesom adskillige Superliga-klubber har holdene i 1. division været i gang med at sende alle de medarbejdere hjem, man kan under den statslige støtteordning, der betaler 75 procent af fyringstruede medarbejderes løn, hvis arbejdsgiveren i stedet sender dem hjem uden arbejdsopgaver.
Det gælder Viborg FF og Vejle Boldklub, to af de største klubber i rækken, og længere nede i hierarkiet, hvor manglen på entreindtægter og usikkerhed om sponsorater gør ondt.
Læs også:12 fede fodboldcitater fra danske musikere: Hvor fedt er det lige?
I de kommende dage og uger kan man forvente, der dukker flere konkrete udmeldinger op om situationen i dansk klubfodbold – senest onsdag meddelte Divisionsforeningen, at klubberne igen måtte lave en form for begrænset holdtræning i grupper af maksimalt otte spillere på forskellige dele af træningsbanen, og med en række restriktioner omkring nærkampe, kontakt og den øvrige håndtering af træningen.
Det ser alle frem til, men det mareridtsscenarie for danske klubber, hvor der på grund af coronavirussen ikke kan spilles igen i denne sæson, bruger direktør i Viborg FF, Morten Jensen, ikke kræfter på.
Heller ikke selvom det ville betyde, at Vejle blev rykket op i Superligaen, uden Viborg fik mulighed for at hente de syv point der adskiller dem i de 13 runder, der lige nu resterer.
Læs også:Dansk fodbold-boss om sæsonafslutning: Fem uger er nok
- Man skal i den nuværende situation passe meget på med at tage opgaver ind på skrivebordet, som der er stor chance for alligevel ikke bliver til virkelighed, siger Morten Jensen til Tipsbladet.
- Jeg har ærlig talt ikke brugt ét sekund på det scenarie. Vi bruger alle vores kræfter på at tackle situationen og at vise vores omverden, at vi er værd at bruge tid og energi på. Vi går så positivt til det, som man kan i denne meget alvorlige situation.
Mandag holder Divisionsforeningen et videomøde med de danske klubber, hvor det igen skal diskuteres og vendes, hvilke mulige scenarier, der findes i forhold til at gøre sæsone færdig og ikke mindst, hvilken form for afgørelse, der skal ske hvis sæsonen må aflyses helt.
Læs også:Klubberne er uenige: Én mand kan ende med at udpege nedrykkere
Læs også:OB-back viser symptomer på coronavirus
Læs også:Divisionsforeningen: Rart hvis EM bliver skubbet