Osama Akharraz gik arbejdsløs i et halv år, og han overvejede alvorligt at stoppe karrieren. Både fordi tiden uden klub fik ham til at tvivle på sine egne evner, og fordi seks måneder uden indtægt er lang tid. Men redningen kom fra det måske mest uventede sted af alle: FC Helsingør, som han forlod så sent som i sommer efter en alt andet end vellykket sæson, hvor Akharraz kun fik otte kampe, holdet rykkede ned, og cheftræneren kaldte ham et fejlskud.
I slutningen af efteråret trænede Akharraz med i Helsingør, men havde ingen kontrakt og ingen garantier, men i sidste uge underskrev han en nye aftale og fik både et hold og garanti for et halvt års ansættelse. Nu er han, sådan rigtigt, fodboldspiller igen.
- Jeg har bare gået og afventet, at klubben kom med noget. De indikationer, jeg fik, var, at de gerne ville have, at jeg blev, og jeg var også interesseret i at komme til. Men processen trak af en eller anden årsag ud. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, for jeg ville gerne have været i gang fra start af, siger Osama Akharraz.
Af samme årsag er den nye kontrakt en ekstra stor lettelse. Med den føler Akharraz, at han har vist, at han har en fremtid i fodboldens verden – og hvad der er lige så vigtigt: At en klub også mener, at han har det.
- Jeg tror meget på mig selv, men jeg må indrømme, at jeg har gået og tænkt: Er jeg virkelig bare ikke god nok? Er jeg virkelig ikke god længere? Specielt også efter jeg fik en korsbåndsskade, har jeg gået med de overvejelser. Kan jeg komme op på det niveau, jeg havde tidligere, igen? Så det har været en meget frustrerende tid, fortæller han.
- Men jeg synes helt klart, og klubben synes, at jeg har stadig det niveau. Det viste jeg også i den reserveholdskamp, vi spillede mod SønderjyskE, hvor jeg scorede og lavede assist. Jeg kunne virkelig mærke på mig selv, at jeg kan sgu stadig. Gennem alle de skadesproblemer, jeg har haft... Det er et overstået kapitel.
Det var ellers lige ved, at det var Osama Akharraz’ fodboldkarriere, der var et overstået kapitel.
Kiggede efter andre muligheder
Inden han skrev sin nye kontrakt, gik han over seks måneder uden klub, og før det var han gennem en lang skadespause på grund af et ødelagt korsbånd. Hans samlede antal kampe de foregående to en halv sæson: 16.
Som dagene og ugerne gik, uden en ny klub meldte sig på banen, blev det sværere og sværere at motivere sig selv til at holde sig i gang. Akharraz sagde selv nej til nogle klubber, der forhørte sig, og så var der andre klubber, som han var interesseret i, men som aldrig kom med et tilbud.
Så Akharraz, der fyldte 28 år i november, overvejede, om fodboldkarrieren helt var slut.
- I starten havde jeg rigtig stor motivation; det var stort set hver dag, jeg selvtrænede, og jeg var forberedt på, at hvis der kom noget, stod jeg helt skarpt. Men jo længere der er gået, og jeg ikke har haft en klub, desto mere begynder jeg at tænke: Skal jeg søge en anden karriere? Skal jeg sige, ”det var det” og prøve noget helt andet? Det har jeg også haft i tankerne, og så bliver man demotiveret i forhold til at udføre sin selvtræning, fortæller Akharraz.
- Det er rimelig lang tid, siden jeg sidst har spillet, så det er også begrænset, hvor meget man kan holde sig selv oppe i forhold til at finde ny arbejdsgiver.
Osama Akharraz fik tre kampe for FC Helsingør i foråret 2018, og vi skal tilbage til april for at finde den seneste. Uden en kontrakt havde han heller ikke fået løn i et halvt år, men den tidligere Brøndby-, AGF- og Viborg-spiller havde stadig regninger, han skulle betale, og det kom ikke af sig selv.
Så han nærmede sig over et punkt, hvor valget ville blive taget for ham. Før eller siden ville han slet ikke have råd til andet end stoppe fodboldkarrieren og tjene sine penge på en anden måde.
- Økonomi spiller også ind, for man kan ikke bare vente og vente, til der kommer noget. Jeg skal også betale husleje og have mad at spise, og jeg havde ikke haft en indtægt i fem-seks måneder. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg også kiggede efter andre muligheder, der ikke har med fodbold at gøre, sagde han.
Men den endelige afsked med det, der har været hans lidenskab hele livet og hans profession i alle hans voksenår, var svær. For når beslutningen først er taget, mener Akharraz, er der ingen vej tilbage.
- Jeg har stået og afventet rigtig meget. Er det den vej, jeg skal gå, eller er det fodbolden, jeg stadig skal satse på? Det er en svær beslutning. Hvis man vælger en vej, der ikke har med fodbold at gøre, kommer man aldrig tilbage. Det var en stor beslutning, jeg skulle tænke over. Jeg skulle ligesom vurdere: Er det muligt? Er der stadig interesse for en spiller som mig? Det går sådan lidt op og ned. Den ene dag ser det meget godt ud, og så falder det ned igen.
Et nyt, gammelt hold
Netop som Osama Akharraz overvejede, om han skulle stoppe karrieren, ringede FC Helsingør. De ville gerne have ham med til træning i det næste stykke tid og se, om det kastede en kontrakt af sig.
Det gjorde det. Ganske vist først 18. januar efter mere end to måneders venten, men det gør ikke så meget, når bare udfaldet var det rigtige. I første omgang varer kontrakten kun til sommer, og Akharraz kan risikere at stå i samme situation igen senere på året.
Nu og her er det dog glæden, der overstråler bekymringer, der måske/måske ikke kommer.
- Det er dejligt, det er kommet på plads, og jeg kan se fremad nu. Jeg glæder mig til igen at være en del af et hold og bidrage med det, jeg kan. Jeg skal ud og vise mig frem igen. Jeg ved, at jeg stadig har niveauet, og jeg er i min bedste alder, og jeg har stadig masser at bidrage med, så jeg håber, jeg kan sørge for, at Helsingør frem for alt stadig er at finde i 1. division efter sæsonen, siger Osama Akharraz.
FC Helsingør går ind til foråret på sidstepladsen i 1. division, men kun med ét point op til redning og fire point op til ottendepladsen. Det vil for de fleste ligne en neglebidende halvsæson, og Osama Akharraz er da også opsat på at hjælpe sit nye, gamle hold til overlevelse. Men han er også bare glad for at være professionel fodboldspiller igen.
- Det er fedt at få den tillid fra trænerne og sportschefen. De kan sgu stadig godt se mig bidrage med noget. De ved også godt, hvilken type spiller jeg er. Det er dejligt, at der stadig er nogle derude. Så man kan vise sig frem igen. Der sker ikke særlig meget ved, at man bare går derhjemme og ikke laver en skid.
