De er ligesom resten af fodbolden på pause lige nu, men Kolding IF kunne fredag offentliggøre sit regnskab for 2019. Der var røde tal, men klubben har fået tilført millioner af ejerkredsen.
Klubben satsede og rykkede i sommer fra 2. Division til den næstbedste række, NordicBet Ligaen, og her har man også kunnet gøre sig gældende. Aktuelt er man nummer fire i den næstbedste række.
Læs også:NordicBet Liga-klub tager ingen chancer: Alt aflyst i to uger
Regnskabet fra 2019 viser dog, at satsningen har kostet, for årets resultat gav et minus på 667.000 kroner.
Heldigvis for Kolding IF har man en god ejerkreds, og af offentliggørelsen af regnskabet fremgår det, at man har "gennemført en kapitalforhøjelse ved kontant indskud, der forøger egenkapitalen med 3,6 millioner kroner og sikrer det fremtidige kapitalgrundlag."
Læs også:Tidligere Superliga-keeper sat af i 1. divisionsklub: Jeg blev sorteper
Af ledelsesberetningen i regnskabet fremgår det også, at millionindsprøjtningen betyder, "at kapitalgrundlaget ved en længerevarende udskyldelse af turneringsprogrammet ikke er truet."
Klubben fyrede i efteråret - trods fjerdepladsen - sin træner, og man satser på at bygge på og bliver stærkere og stærkere.
I det seneste år har Kolding IF blandt andet hentet Niki Zimling ind som sportschef, målmand Frederik Ibsen i FC København og lejet venstre back Daniel Thøgersen i AGF.
Læs også:Ikke kun i Århus: 1. divisionskamp rykkes på grund af banen
Læs også:OB henter talentfuld keeper til akademiet
Læs også:Udlejet AGF'er med kontraktudløb: Jeg holder alle muligheder åbne
Læs også:Gammel kending træner med i SønderjyskE: Vi tager med glæde imod hjælpen