Landet over fattes fodboldklubber penge. For mens deres udgifter forbliver stort set de samme, tjener de næsten intet, så længe al sport ligger stille. Og så må man jo tænke alternativt.
Det er nøjagtig, hvad Viborg FF har gjort. De seneste dage har klubben udbudt de såkaldte støttepakker. Her kan man blandt andet købe billet til den næste hjemmekamp med tilskuere, særlige trøjer og en "grøn Viborg ølpakke leveret af en VFF-spiller".
Læs også:Viborg FF har brug for hjælp: Sælger øl leveret af en spiller
Senest har klubbens spillere og trænere valgt at spæde til. Derfor har Viborg nu tjent i alt 346.750 kroner på to dages salg af støttepakkerne. Det glæder administrerende direktør Morten Jensen.
- Vi har appelleret til, at vi håber på støtte fra alle, der holder af Viborg FF, og derfor er det selvfølgelig også rigtig glædeligt og et rigtig stærkt signal, at hele spillertruppen og den sportslige stab har valgt at støtte op.
Læs også:Superliga-jagten kan slutte brat: Har ikke brugt ét sekund på det
- Vi er i en situation, hvor vi har brug for sammenhold, selvom vi ikke er sammen, og vi er meget glade for den opbakning, vi får fra mange mennesker i øjeblikket, siger han til klubbens hjemmeside.
De penge falder på et tørt sted. Udover at fodboldklubberne har svært ved at tjene penge i øjeblikket, har Viborg i sine to seneste regnskaber laver underskud på i alt 8,4 millioner kroner.
Læs også:Divisionsforeningen: NordicBet Ligaen ser mere overskuelig ud
Læs også:Dansk fodbold-boss om sæsonafslutning: Fem uger er nok
Læs også:Klubberne er uenige: Én mand kan ende med at udpege nedrykkere