Video : Tipsbladet
1. division

Roskilde-ejer efter tomme tribuner: Måske smitter det ikke så meget i 2.division

Roskilde-ejer Carsten Salomonsson er både ærgerlig og uforstående overfor, at fredagens opgør mellem Roskilde og Kolding skulle afvikles uden tilskuere.

Fredag eftermiddag spillede Roskilde og Kolding det første danske fodbold-opgør, som direkte er blevet påvirket af frygten for Corona-virusen.

Omkring banen var der nemlig stille på lægterne - ingen tilskuere var tilladt på stadion.

Divisionsforeningen har nemlig i frygt for spredningen af coronavirussen besluttet, at samtlige kampe i 1. division og 3F Superligaen i resten af marts måned, skal spilles uden tilskuere på tribunerne.

Opgøret mellem Roskilde og Kolding var den første kamp efter påbuddet og efter kampen, som Roskilde vandt 1-0, var det en uforstående og frustreret Roskilde-ejer, som TV2 Sport fik fat i:

Læs også:Ikke kun i Århus: 1. divisionskamp rykkes på grund af banen

- Det er jo sindssygt ærgerligt. Det betyder jo noget for økonomien - det gør det for alle. Det er bare vanvittigt det her, siger Roskilde-ejer Carsten Salomonsson til TV2 Sport og fortsætter:

- Jeg synes, det er meget mærkeligt, at de godt må spille i 2. division i aften, hvor Helsingør møder Brønshøj. Men det kan være, at det ikke smitter så meget i 2. division, siger Salomonsson.

Påbuddet i Superligaen og 1.division er foretaget af Divisionsforeningen, mens DBU står får administrationen i 2.division og nedefter. Derfor gælder påbuddet ikke i de lavere rækker.

Læs også:SønderjyskE-spiller tvunget til karrierestop

Dog må tilskuerantallet til 2. divisionskampe (eller andre kampe, med tilskuere) ikke overstige 1.000.

Læs også:OB henter talentfuld keeper til akademiet

Læs også:Udlejet AGF'er med kontraktudløb: Jeg holder alle muligheder åbne

Læs også:Gammel kending træner med i SønderjyskE: Vi tager med glæde imod hjælpen